Trustpilot

Uldklumper

Om Uldklumper

Skrevet af Marie Marie Kvistgaard, designer af Uldklumper.

 

 

Uldklumper er et skaberunivers skabt af glæden ved det kreative arbejde, samt processen ved at færdiggøre et brugbart og unikt produkt.

Ideen til at skabe Uldklumper kom, ligesom de fleste af mine tankeeksperimenter, meget spontant. Jeg startede med at strikke, da jeg ventede mig vores søn. Siden har der i barselsperioder og ved den mindste mulighed lydt en dejlig musik af knitrende strikkepinde. Jeg bruger strik til afstresning, men det er også med strikkepindene i hånden at nye ideer skabes og fluks må afprøves. Derfor når det ene projekt sjældent af pindene før det næste er opstartet. Nogle vil kalde dette en dårlig vane, men for mig er det helt perfekt at have projekter kørende, der kræver forskellig koncentrationsindsats.

Min inspirationskilde til mit strik kommer fra mine egne Uldklumper. Da de oftest er klædt i strik er Uldklumper et meget sigende kaldenavn til de to små Guldklumper. De er da også opvokset med at se mig med strikkepindene i hænderne. Og udtryk som "Den er godt nok blød, moar" og "Er trøjen til mig" er sætninger som falder naturligt hos den ældste. Den yngste strider imod enhver påklæning, men når det ikke kun er strikket, tager jeg det ikke så tungt.

Håbet er at mine kreative udviklingsarbejder kan hjælpe andre på vej til at finde den samme glæde ved det kreative håndarbejde.  

 

 

 

 


>