Marseille Sweater strikkes oppefra og ned.
Størrelsesguide
Marseille Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.
Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 110 (115) 120 (125) 135 (145) 155 (165) 175 cm
Længde: 62 (64) 66 (67) 68 (70) 72 (72) 74 cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 21 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 500-550 (550-600) 600 (600) 650 (700) 800 (850) 900 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) til bundfarve (her er anvendt farven Almond 2511) og 100 (100) 100-150 (150) 150 (150-200) 200 (200) 200 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) (her er anvendt farven Sailor in the Dark 5581). Strikkes sweateren i ensfarvet er det totale garnforbrug 600 (650) 700 (750) 800 (900) 950 (1000) 1100 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)