Størrelsesguide
Maggie Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5 cm. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Cardiganens overvidde: 89 (91) 96 (101) 106 (115) 125 (136) 143 (153) cm
Længde: 48 (52) 54 (56) 58 (59) 60 (63) 66 (70) cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 3 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)
Materialer: 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) 300 (300) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 (150) 175 (175) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)
Hvis du ønsker lange ærmer, kan du beregne ca. 50 g ekstra pr. størrelse.
6 knapper (Ø = 18 mm)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)